Book Navigation
DK
UK
DE

Laminatborde

Her følger nogle enkle råd til vedligeholdelse og behandling af bordplader med laminat.

Til vores laminatborde benytter vi kun højtrykslaminat, som giver en robust bordplade, der er nem at vedligeholde og modstandsdygtige overfor de fleste påvirkninger.

Selvom laminaten har en god modstandsdygtighed overfor varme, bør man altid beskytte sit bord bedst muligt overfor alle former for varmepåvirkning.

Daglig rengøring: Overfladen tørres af med en ren klud opvredet i opvaskevand eller vand indeholdende et universalt rengøringsmiddel.

Ved kraftig tilsmudsning: Løstsiddende snavs tørres af. Brug en ren klud opvredet i vand indeholdende et universalt rengøringsmiddel evt. tilført yderligere ufortyndet rengøringsmiddel til  alt snavset er opløst. Tør efter med rent vand, og slut af med at tørre efter med en tør klud.

Ved særlig vanskelige pletter kan med forsigtighed anvendes organiske opløsningsmidler såsom sprit, rensebenzin og acetone, afhængig af pletten. En ren klud dyppes let i det pågældende middel og pletten gnides af. Herefter rengøres som nævnt ovenfor. Vær meget forsigtig med bordkanten!

Brug aldrig: Ståluld, slibende svampe, skuresæbe og lignende, da de let giver blanke pletter på de sider, der er blevet rengjort.

OBS-OBS: Ved laminatborde med bejdset kant kan der forekomme en afsmitning af bejdse i den første tid. Bordet har fået to gange lak efter bejdsningen, men der kan godt stadig sidde lidt overskydende bejdse i krydsfineren, som kan trænge igennem lakken. Den overskydende bejdse tørres af med en klud opvredet i rent vand.