Book Navigation
DK
UK
DE

Linoleum

2 mm Furniture Linoleum fra Forbo Krommenie, Holland.


Egenskaber
Overfladen skal vedligeholdes med sæbevask for at undgå udtørring (se pleje/rengøring). Linoleum har en meget stor slidstyrke og ingen statisk elektricitet samt en høj lysægthed på 6 (max. = 8). Er modstandsdygtig over for brændende aske, som tabes herpå.

Nuanceforskelle kan forekomme. Lyse farver er sarte og dermed vanskeligere at rengøre og vedligeholde.

PLEJE/RENGØRING af linoleum
Almindelig rengøring: Rengøres med en fugtig klud opvredet i varmt sæbevand (1/10 dl Monel *) eller ¼ dl sæbespåner til 1 l vand) og tørres efter med en tør klud. Pletter forsøges fjernet straks.

Grundig rengøring: Rengøres med en våd klud opvredet i varmt sæbevand (1/4 dl Monel eller sæbespåner til 1 l vand), eftervaskes med rent vand og tørres efter med en tør klud. Pletter, der ikke umiddelbart kan vaskes af, fjernes ved at fugte pladen med vand og påføre koncentreret Monel eller et neutralt rengøringsmiddel (PH-værdi 5-9).

ADVARSEL ! Skrappe rengøringsmidler inkl. blød brun sæbe og opvaskemidler må ikke anvendes. Brug aldrig cellulosefortynder, acetone eller klor/Klorin til pletfjerning. Linoleum må ikke påføres olie eller linolie. Gummidupper og uglaseret keramik kan give ridser og pletter, der ikke kan fjernes.

*) Monel kan købes i forretninger, der handler med gulvbelægningsmaterialer.