Book Navigation
DK
UK
DE

Sæbebehandling

Nedenstående fremgangsmåde vil udfylde træets porer, så der opnås en overflade, der er glat og rimelig smudsafvisende i forhold til ubehandlet træ.

Det nye bord bør sæbebehandles 2-3 gange med en uges mellemrum for at holde bordpladen lys.

BLANDINGSFORHOLD:
Ask/bøg: ca. 100 gr. sæbespåner til 1 liter vand ved de første behandlinger.
Eg: ca. 25 gr. sæbespåner til 1 liter vand - OBS: Overdreven brug af sæbe gør egetræ mørkt!

Det kan anbefales at bruge demineraliseret vand, idet jernholdigt vand i nogle tilfælde kan misfarve træet.

Påføring:
Svamp eller klud opvrides i sæbevandet. Sæben påføres i træets åreretning, således at sæben er jævnt fordelt og uden klatter eller tykke striber. Svampen eller kluden vrides derefter hårdt op og der tørres af efter et par minutter. Ujævn påføring kan medføre misfarvning af træet. Husk altid at behandle pladens underside for at undgå at træet vrider sig.

Slibning:
Ved de første behandlinger kan der opstå fiberrejsning i træet, hvorfor det anbefales, at mellemslibe. Når pladen er tør, slibes med sandpapir korn 180-240 eller pudsesvamp i træets længderetning. Slib aldrig med ståluld!

Vedligeholdelse: 
Når bordet trænger til en opfriskning, brug da et blandingsforhold på 25 gr. sæbespåner til 1 liter vand og følg anvisningen fra før til både ask, bøg og eg.