Møbelpleje
De forskellige træsorter har hver deres særpræg og udseende.
Træ er et levende materiale, og det vil til stadighed arbejde
som følge af årstidernes og omgivelsernes temperatursvingninger og
ændringer i luftfugtighed. Derfor kan man opleve, at det både kan
udvide sig og trække sig sammen over tid.
Bøgetræ er for det meste ensartet i farven, mens årerne i egetræ
tit ligger i tydelige ringe med skarpe grænser.
Uanset træsorten, anbefaler vi, at både behandlet og ubehandlet
træ altid sæbe- eller oliebehandles for at undgå udtørring af
træet. Hvis træet udtørrer, kan det revne i stavene. Lakeret træ
kræver ingen vedligeholdelse.